Jeg tager dig/jer alvorlig i jeres situation som forældre til et eller flere anbragte børn.
Jeg lytter til jeres frustrationer og tilbyder at guide jer igennem, så både børnene og I opnår det bedst mulige under og efter jeres barn/børns anbringelse.

 

Som § 54 støtteperson tilbyder jeg hjælp med:

  • At lytte til dig og være der, når du har brug for en at støtte dig til
  • At tale med dig om det du finder er relevant
  • At lægge ører til dine oplevelser, følelser og frustrationer og samtidig blive i virkeligheden
  • At støtte dig og give dig udfordringer, så du på bedste vis kan møde dit barn
  • At forberede dig på møder. Både med kommunen og med mulige plejefamilier/opholdssteder
  • At gennemgå skriftligt materiale sammen med dig
  • At gå med dig til møder, hvis du ønsker det
  • At styrke dig til møde med anbringelsessted og kommunens personale
  • At se sagen fra flere sider

 

Du kan stole på:

  • At jeg overholder min tavshedspligt
  • At jeg ikke skriver rapport til kommunen
  • At jeg ikke har kontakt med din sagsbehandler uden din viden.

 

Du skal vide:

  • At jeg er medlem af PS foreningen – foreningen af professionelle støttepersoner. Se www.psforeningen.dk
  • At jeg følger PS-foreningens etiske regler. Se ovenstående
  • At jeg ikke er med til at træffe bestemmelse om dit barns anbringelse

 

Hvordan får du en støtteperson:

  • Du kan kontakte din sagsbehandler på kommunen og fortælle at du ønsker mig som § 54 støtteperson
  • Du kan kontakte mig, hvor vi aftaler
    • At vi mødes og ”mærker efter” om der er grundlag for et samarbejde, eller
    • Vi snakker i telefonen
    • I vores samtale aftales om du eller jeg kontakter kommunen for at få oprettet en aftale
  • Det er din sagsbehandler der bestemmer vilkårene for støtten. Det er bl.a. timetal og periode
  • Når aftalen med kommunen er på plads, er det alene dig og mig der bestemmer, hvordan samarbejdet skal køre

 

Ekstra service:

  • Når vi har en aftale om at jeg er din § 54 støtteperson, har du mulighed for at sende mig en SMS eller mail og jeg vil svare dig eller kontakte dig pr. telefon. I langt de fleste tilfælde vil jeg kunne kontakte dig indenfor få timer og maksimalt et døgn

 

Det er gratis for dig at have en støtteperson